lørdag den 10. april 2010

Nu går det en tand bedre...

Ja det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det - men den unge herre på billedet ovenfor har lige i dag fået sin første tand (den højre fortand i undermunden) og nabotanden er vist også lige på spring. Så efter det hyggelige cafebesøg inde i Enschede, hvor den stolte far havde opdaget den lille hugtand, måtte vi ud og købe en fin lille tandbørste. Denne fik Adam indviet under aftenpuslingen og jeg tror der er grobund for et godt makkerskab mellem ham, børsten og bisserne.
KH - Maria

1 kommentar:

  1. Hej Adam,
    tillykke med tanden/tænderne - så må Mor Maria til at bage rugbrødshapsere, så du får noget at tygge på.
    Det er da utroligt, hvad der alt sker med dig, bare fordi du er kommet til udlandet.
    Knus - Farmor og Farfar

    SvarSlet