mandag den 21. februar 2011

Leg og besøg af Mormor

Så skal der også komme lidt nyt herfra. Sneen faldt jo som en tyk dyne i sidste uge og Adam har også været ude og lege i den nogle gange - herunder ses Adam med vores "nye" genbrugsfund - en dejlig lyserød trillebør - der kan være mange skovlfulde sne i den.














Mens vi ventede på Mormor i lørdags legede vi med alle dyrene - og stillede dem om i stuen. Alle elefanterne sammen, alle tigrene sammen osv. Det var noget af et dyreskue.




















Og så kom Mormor endelig, og det er så dejligt med lidt ekstra selskab. Adam har hold t en fridag fra vuggestuen i dag og bare hygget herhjemme med mormor.
Herunder hjælper Adam mormor med at løse kryds-og-tværs.














Adam sagde forøvrigt så flot far i aften mens vi sad og snakkede ved aftensmaden.
Det var alt fra os fra nu.

De kærligste hilsner Adam og Maria

Sunny California

Hejsa,

Dette er weekendens andet indlæg - husk at læse med nedenfor, for at høre om lørdagens udflugt.

Søndag kom solen endelig frem, så jeg tog endnu engang metroen ind til SF for at komme lidt ud til vandet og se. Efter en del offentlig trafik forvirring, nåede jeg frem til området der kaldes Fisherman's Warf der ligger tæt på den berømte Pier 39 - mere om denne senere. Området er kendt for lidt forskellige ting, men ikke mindst Golden Gate Bridge:
Og så selvfølgelig det nedlagte fængsel Alcatraz som man bl.a. kender fra filmen The Rock, og hvor gangsteren Al Capone efter sigende skulle have endt sine dage:
Og så er Pier 39 kendt for endnu en ting - de søløver der opholder sig her. I vinter højsæsonen kan der efter sigende være op imod 600 søløver her - der var dog "kun" ca. 50 stykker da jeg var der, hvilket stadig var mere end jeg havde forventet. Og hvis jeg var stolt over min "søløve-lyd" som Adam ellers har meget sjov ud af, så kan jeg høre jeg skal øve en hel del endnu:


Men ellers gik dagen med at trave rundt og nyde vejret og ikke så meget andet. Jeg var tilbage i området omkring Westfields inden jeg tog hjem for at shoppe lidt mere (der er vildt udsalg pga. Presidents Day). Efter jeg havde fundet et par t-shirts tog jeg hjem, da der desværre ventede en del arbejde til et fag jeg følger i Danmark.

Efter en uge med over 60 arbejdstimer og 2 dage ind af SF synes jeg at jeg er godt mæt på indtryk. Nu skal jeg bare have det bedste ud af den sidste uge, og så se at komme hjem til DK igen :o)

Knus - Sune.

When it rains, it pours!

Hejsa,

Jeg laver lige 2 indlæg, da mine to ture til San Francisco her i weekenden var at ret forskellig karakter.

Lørdag tog jeg metroen ind til byen for at shoppe lidt, og for at se afslutningen på det kinesiske nytår der skulle fejres med en stor parrade. Det regnede virkelig meget, så jeg startede med at søge tilflugt i et stor shopping mall, Westfields. Her traved ejeg rundt og kiggede på de fancu butikker og fik en stor meget amerikansk bruger til frokost.

Efter frokost vandrede jeg ud i regnen for at finde China-town hvor parraden skulle finde sted om aftenen. Herunder ses indgangsportalen til China-town:

Der var en sand horde af mennesker (mest asiater) alle bevæbnet med hver deres paraply, som til tider blev brugt med drabelig præcision. Hvis jeg ikke ser flere paraplyer i hele mit liv, vil jeg ikke klage!

Og her et billede af en meget våd mig, der søger tilflugt under min egen paraply - bemærk det fremtvungne smil ;o)
Da jeg var blevet godt våd, og der stadig var lang tid til parraden, gik jeg tilbage til Westfields for at gå i biografen for at dræbe nogle timer og blive lidt tør igen. Jeg ville have set en ny film med Mark Wahlberg der hedder Fighter, men da de havde tekniske problemer kunne de ikke vise den. I stedet fik jeg lov at se en anden film "on the house" - så det var jeg godt tilfreds med :o) Jeg så en film "Unknown" med Liam Neeson. Den kan bestemt godt anbefales!

Ved 17 tiden gik jeg ud for at se parraden, der vidste sig at være noget af et flop, så jeg tog ret hurtigt derefter tilbage Berkeley - og det var så den dag. Fortsættelse følger i et lidt mere muntert indlæg om min søndags tur....

fredag den 18. februar 2011

Arbejd - arbejd

Så blev det tid til en lille hilsen fra "Sunny California" - prrrf, man burde kalde det "Rainy California". Ugen inden jeg ankom havde de op imod 28 grader, men siden jeg kom er her omkring 15 og så regner det 80% af tiden. Alle siger at det er meget atypisk, men det kan jeg jo ikke bruge til så meget. Det gør nu heller ikke det store, da jeg arbejder det meste af tiden her.

I går onsdag var jeg til Ptolemy konfrence (udtales [tolemy] - har haft svært ved at finde ud af hvordan det skulle lyde inden jeg kom hertil). Det er et værktøj til at modellere indlejrede systemer med, og der kom folk fra USA, Europa og Asien for at fortælle hvad de har brugt værktøjet til. En ret interessant dag, selvom man bliver træt af 14 timer i streg.

I dag stod den på mere normalt arbejde. Det er nu godt jeg havde en masse opgaver med hjemmefra, for det lader til at folk har alt for travlt med deres egne ting. Så nu må vi se hvor meget samarbejde det bliver til. I det mindste har jeg fået en meget dybere indsigt i hvad Ptolemy kan bruges til, så det vil gavne mig på længere sigt i mit projekt.
Jeg lovede også nogle billeder i mit sidste indlæg. Her er et af vores ret fine stue/spisestue:
Selvom jeg må indrømme at jeg bruger en del mere tid i mit "office-away-from-home":
I weekenden regner jeg med at tage ind til San Francisco, så der kan I regne med lidt mere interessante billeder. Så må vi håbe at vejret bliver til sight-seeing.
Knus og kys - Sune.

torsdag den 17. februar 2011

Vinterferie-hygge


Så har vi nydt et par ferie-dage - og det blev da virkelig VINTER-ferie vi fik holdt - for allerede onsdag aften faldt sneen tæt. Men inden det blev helt hvidt fik vi lige taget et billede af vores nye udsigt til boldbanen - de er virkelig gået amok med det der træfældning.


Vi fik dog bilen gravet fri så vi kunne komme ud af køre en tur i dag - og vi har hentet cykelstolen i Kvickly til når foråret engang kommer.

Igår legede vi rigtig meget, byggede huler, sang "fagte-sange", byggede med lego - en STOR gård som Adam kunne sidde inde i. Vi bagte boller og pølsehorn - Adam var med til at rulle med kagerullen og til at trille de små pølser ind i hornene. Om eftermiddagen kæmpede vi os gennem sneen om til Noomi og Aston (lille Lucca sov alt mens vi var der).
Adam og Asten fik faktisk leget rigtig fint, men de var selvfølgelig ikke altid helt enige om hvem der skulle lege med hvad. Men det var rigtig sjovt at se dem sammen - her er Adam ved at forsøge at tilbage erobre legetøj som Aston har snuppet fra ham.

Der var nu også flere hyggelige stunder - bl.a. hulebygning på Luccas aktivitets-tæppe.

Idag har vi også leget en masse. Adam forsøger at sige så mange ord, juice, Barba-grøn og Barba-Pjuske, peter plys, mor og far (jaja - jeg træner skam med ham, selvom han mest bare peger på fars stol og siger mor igen), bog, hule, og masser af dyrelyde, rap-rap, muuuh, vov-vov osv.
Det var alt fra os for nu.

mange knus, kys og kærlige hilsner - Adam og Maria

tirsdag den 15. februar 2011

Ankommet til San Francisco

Dette bliver bare et ganske kort indlæg da jeg er "en smule" træt efter en lang rejse. Så vil mest af alt bare fortælle at jeg er kommet sikkert frem, og selv den lokale transport virkede upåklageligt (tror jeg er lidt for vandt til at rejse i lande hvor intet rigtig fungerer ;o)

Huset hvor jeg skal bo (http://www.short-stayberkeley.com/id68.html) er rigtig fint og ligger i et meget roligt kvarter. Der er kun én anden beboer for tiden, men jeg har endnu ikke mødt vedkommende. Der er store værelser samt en fælles stue med pejs og TV og et køkken. Og vigtigst af alt - så er der internet :o) Ikke for at lyde overfladisk, men min hverdag hænger nu lidt bedre sammen når jeg er "connected".

Jeg har været en hurtig tur nede af gaden for at købe lidt morgenmad og en cola, men da det små-regner hele tiden er vejret ikke rigtig til den store udforskning. Det må det blive til i morgen når jeg forhåbentlig er lidt mere frisk også.

Nu vil jeg ellers bruge lidt tid på at forberede mig til mødet med forskningsgruppen i morgen, og så ned og få noget hurtig aftensmad et sted senere. Forsøger at få rystet jetlag af mig, så nægter at gå i seng inden kl 21 (kun 3½ time endnu - you can do it!). Jeg prøver at være på Skype i morgen mellem 8 og 9:30 (17 - 18:30 DK tid) så kan vi lige snakkes ved der.

Kys og knus - Sune.

mandag den 14. februar 2011

Hilsen fra hverdagen i det kolde Århus

Mens Sune er i USA vil vi bruge vores blog til at skrive lidt sammen på om hvad vi oplever både her og der. Så kan alle der vil følge med i både stort og småt.

Hej Skat,
Jeg håber du er kommet godt til staterne, hermed en første lille hilsen hjemmefra. Dagen er gået fint, vi har et par gange talt om at far er ude at rejse med den store kuffert og Adam har været ude at vinke til døren. Jeg flyttede Adams lille køkken ud i køkkenet mens jeg lavede mad så havde han lidt "fornuftigt" at tage sig til imens han ventede. Ellers ikke noget nyt, glæder mig til at høre fra dig.

Mor: "Adam kan du smile til far?"
Adam:
Bemærk de nye "cars" hjemmesko - jeg opdagede i morges at de andre oppe i vuggestuen var lige små nok efterhånden, så vi måtte lige forbi Kvickly og finde et erstatnings-par.

Adam gør sit lille køkken rent mens mor laver mad.
Mange knus, kys og kærlige hilsner fra mig og Adam