torsdag den 17. februar 2011

Vinterferie-hygge


Så har vi nydt et par ferie-dage - og det blev da virkelig VINTER-ferie vi fik holdt - for allerede onsdag aften faldt sneen tæt. Men inden det blev helt hvidt fik vi lige taget et billede af vores nye udsigt til boldbanen - de er virkelig gået amok med det der træfældning.


Vi fik dog bilen gravet fri så vi kunne komme ud af køre en tur i dag - og vi har hentet cykelstolen i Kvickly til når foråret engang kommer.

Igår legede vi rigtig meget, byggede huler, sang "fagte-sange", byggede med lego - en STOR gård som Adam kunne sidde inde i. Vi bagte boller og pølsehorn - Adam var med til at rulle med kagerullen og til at trille de små pølser ind i hornene. Om eftermiddagen kæmpede vi os gennem sneen om til Noomi og Aston (lille Lucca sov alt mens vi var der).
Adam og Asten fik faktisk leget rigtig fint, men de var selvfølgelig ikke altid helt enige om hvem der skulle lege med hvad. Men det var rigtig sjovt at se dem sammen - her er Adam ved at forsøge at tilbage erobre legetøj som Aston har snuppet fra ham.

Der var nu også flere hyggelige stunder - bl.a. hulebygning på Luccas aktivitets-tæppe.

Idag har vi også leget en masse. Adam forsøger at sige så mange ord, juice, Barba-grøn og Barba-Pjuske, peter plys, mor og far (jaja - jeg træner skam med ham, selvom han mest bare peger på fars stol og siger mor igen), bog, hule, og masser af dyrelyde, rap-rap, muuuh, vov-vov osv.
Det var alt fra os for nu.

mange knus, kys og kærlige hilsner - Adam og Maria

1 kommentar:

  1. Kære Adam og Maria,
    dejligt, at I fik tid til at holde lidt "vinterferie". Man kan godt se, at Adam er glad for andre børn.
    Og i weekenden kommer Mormor - det bliver også godt.
    Knus fra Farmor og Farfar

    SvarSlet