torsdag den 13. maj 2010

Turister i Holland...

...ja det lige netop det vi var sidste weekend da vi endelig kom ud og fik kigget lidt på de hollandske seværdigheder. Vi var nede og besøge Marcel, som er en Sune kender gennem sit Ph.D. projekt. Først blev Sune vist rundt i hans firma som ligger i Haarlem tæt på Amsterdam og derefter tog vi hjem til Marcel der bor i Dordrecht som ligger tæt ved Rotterdam.

Vi fik en meget fin city-tour i Dordrecht med en masse gode historier om Hollandsk byliv gennem tiderne. Marcel tog os også med ud og se vindmøller. Vi tog til det der nok er Hollands mest kendte vindmøllepark - Kinderdijk som består af i alt 19 vindmøller, der i sin tid drænede områdets landbrugsarealer.

Adam sov godt i klapvognen og så ikke meget til vindmøllerne - men så fik vi lidt bedre fred til at gå rundt og se på det hele.
I skal da også lige se et billede at vores dejlige vært/tour-guide Marcel - som tog sig rigtig godt af os alle 3 hele weekenden.


Nu er der pludselig kun en god uge til vi vender næserne hjem mod DK - det føles pludselig som tiden er fløjet afsted hernede. Vi glæder os dog RIGTIG meget til at komme hjem igen.

Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar